Hør nu, Jakob, min tjener, Israel, som jeg har udvalgt. Dette siger Herren, som skabte dig, han, som dannede dig fra moders liv, hjælper dig: Frygt ikke, min tjener Jakob, Jeshurun, som jeg har udvalgt! For jeg udgyder vand over den tørstige jord, strømme af vand over det tørre land; jeg udgyder min ånd over dit afkom og min velsignelse over dine efterkommere. De skal spire frem mellem græs, som popler ved vandløb. Én siger: Jeg tilhører Herren, en anden kalder sig med Jakobs navn, og én skriver i sin hånd »Tilhører Herren« og bruger Israel som hædersnavn. Dette siger Herren, Israels konge, han som løskøber det, Hærskarers Herre: Jeg er den første, og jeg er den sidste, der er ingen anden Gud end mig. Hvem der er som jeg, skal udråbe og fortælle og forelægge mig, hvad der er sket, fra dengang jeg grundlagde et evigt folk. De skal fortælle dem, hvad der skal ske, og hvad der kommer. Vær ikke forfærdede og rædselsslagne! Har jeg ikke fortalt og forkyndt dig det for længst? I er mine vidner: Er der nogen anden Gud end mig? Er der nogen klippe, jeg ikke kender?

Esajas’ Bog 44,1-8

Denne tekst er fra en bog, der er skrevet ca 700 år før Kristi fødsel. Esajas’ bog er en af de lange bøger i Bibelen. Den tager mange temaer op. Særligt profetierne om Jesus er velkendte. Tænk bare på kap 7, vers 14: “Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.“, og kap 9, vers 5: “For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste.” Begge disse forudsigelser handler om julens budskab. Og er tekster vi læser til julens gudstjenester.

Der er også stærke påsketekster. Den mest kendte er kapitel 53, hvor vi hører om Herrens lidende tjener, som blev “gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt.”

Esajas 44,1-8 er en profeti, som handler om den endelige frelse. Fokus er på, at folket tilhører Herren. Og vi læser om hvordan Gud vil udgyde sin Ånd over dem. En lignende forudsigelse har vi i Joels bog kapitel 3. Apostlen Peter siger, at Joel 3 bliver opfyldt pinsedag. Dagens tekst peger, ligesom Joel 3, frem imod pinsedag – derfor er den oplagt til 5. søndag efter påske – to uger før pinsefesten.

Noget af det stærkeste i teksten er: “Jeg tilhører Herren, en anden kalder sig med Jakobs navn, og én skriver i sin hånd »Tilhører Herren«” Hvordan kan folket komme derhen? Hvad skal der til for at man kan tillade sig at skrive sådan i sin hånd? Jo, at Gud griber ind. Han udvælger, skaber, danner… Og han løskøber – køber fri!

I moseloven hører vi om, at nogle mænd skal optræde som løsere. Når en træl ønsker at blive løst af sit trællebånd, skal en slægtning træde til og betale løsesummen. Løseren sætter slægtningen fri. En løser var også den, der trådte til, når en kvinde blev enke og ingen havde at forsørge sig. Da var det løserens opgave at tage sig af hende. Endelig var løseren også en hævner. Hvis en mand var blevet dræbt, havde løseren ret til at opsøge drabsmanden og dræbe ham på vegne af sin slægtning.

Herren er Israels løser. Men han er også vores løser. Jødernes udvælgelse var ikke, at de skulle være de eneste, der fik frelsen. Nej, de blev udvalgt til at være et lys i verden. De havde fået Ordet betroet. Messias kom fra det jødiske folk. Løftet til Abraham var, at alle folkeslag skulle velsignes i ham. Jesus kom for at løskøbe jøderne fra deres synder – men også os kom han for at frelse.

“…ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.” (Matt 20,28)

Jesus rækker os sin nåde – den nåde, som han har vundet for os ved at betale løsesummen. Hvis vi tager imod den, kan vi med glæde og taknemmelighed skrive i vores hænder: “Tilhører Herren!“