I kirken har vi mulighed for at fejre nadver uden for kirkerummet. Her kommer præsten til menigheden – i hjemmet, på plejehjemmet eller på hospitalet – og altergangen bliver flyttet derhen, hvor den syge eller svage er, om det er ved køkkenbordet, i en seng eller i en lænestol. Det er den samme nadver, den samme gave, den samme Kristus, der bliver rakt til den enkelte. Nadveren er ikke bundet til et bestemt rum, men til Kristi ord.

Nadver i hjemmet er ikke en nødprocedure eller en “andenrangs nadver”. Tværtimod kan det opleves stærkt og nært, når evangeliet får lov at lyde i dagligstuen, og når brødet og vinen rækker syndernes forladelse til den, der ikke kan rejse sig og komme hen til menigheden.

Mange ved, at muligheden findes – men få bruger den i praksis. Derfor en opmuntring: Hvis du kender én, der savner gudstjenesten, eller selv befinder dig i en situation, hvor kroppen ikke vil det samme som før, så tøv ikke med at række ud til præsten.