I kirken bekender vi ofte vores synd i begyndelsen af gudstjenesten. Og på baggrund af syndsbekendelsen giver præsten Guds tilgivelse: “På Jesu Kristi befaling og for hans lidelses og døds skyld tilsiger jeg jer alle jeres synders nådige forladelse i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn!”
Det er en stor velsignelse. Men skriftemålet er ikke kun noget, vi gør i fællesskab – der er også mulighed for privat skriftemål.
Her er der kun to – eller ganske få – personer til stede: den, der bekender, og præsten, som i kraft af sit kald taler syndernes forladelse i Kristi sted. Det private skriftemål er ikke for de særligt fromme eller de særligt skyldbetyngede, men for dig, der kender til kampen mod synden, og som længes efter at høre Guds ords trøst: “Jeg tilsiger dig alle dine synders nådige forladelse i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.”
Det, der bliver sagt i skriftemålet, bliver mellem dig og præsten.
I den fælles bekendelse siger præsten “jer”, mens vi i det private skriftemål får lov at høre “ tilsiger jeg dig” – og høre evangeliet talt til dig helt personligt. Mange bærer på synd, skam, bekymring eller skyld, som aldrig bliver sagt højt. Her kan skriftemålet være et sted, hvor hjertet lettes, og hvor Guds nåde bliver skænket.
Hvis du længes efter trøst, eller hvis der er noget, der bliver ved at nage i samvittigheden, så er skriftemålet en oplagt mulighed for dig. Det private skriftemål er én af de mest skjulte – og måske mest oversete – gaver i kirken. Du er altid velkommen til at tage kontakt og aftale en tid til skriftemål.

At sige det højt – og høre tilgivelsen
I kirken bekender vi ofte vores synd i begyndelsen af gudstjenesten. Og på baggrund af syndsbekendelsen giver præsten Guds tilgivelse: “På Jesu Kristi befaling og for hans lidelses og døds skyld tilsiger jeg jer alle jeres synders nådige forladelse i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn!” Det er en stor velsignelse. Men skriftemålet er ikke…
1–2 minutter


