Hvorfor Hyrdeord? Bestyrelsen i Ølgod Valgmenighed sender jævnligt nyhedsmails til menighedens medlemmer. Jeg blev i sin tid bedt om at skrive et hyrdeord, som en fast bestanddel af nyhedsmailen. Det er ikke et ord, jeg selv har fundet på, men jeg kan egentlig godt lide det. Det er en fin betegnelse for et budskab, som menighedens pastor (lat. for hyrde) har til kirken. Derfor valgte jeg at kalde min blog Hyrdeord.

Jeg blev født d. 29. oktober 1979. Som mit navn antyder, stammer jeg fra Færøerne.

Den 5. januer 1980 blev jeg født igen – men vendte desværre senere min Gud ryggen. Jeg er ikke opvokset i en kirkelig familie, men min mor lærte mig bibelhistorier og at bede fra jeg var helt lille. Og når jeg som barn besøgte min farmor og farfar, var vi ofte til gudstjeneste om søndagen.

Jeg kæmpede i min barndom og teenageår med depression og angst, og begyndte at drikke i en tidlig alder. Jeg drak ikke for at feste, men for at flygte fra min virkelighed. Som 17-årig ramte jeg bunden. For at gøre en lang historie kort, førte det til, at jeg holdt op med at drikke og begyndte så småt at komme i en frikirke og et missionshus. En vinterdag først i 1996 blev jeg troende.

I efteråret ’98 tog jeg på bibelskole i Børkop. Her mødte jeg mit livs kærlighed. Vi blev gift 17. juli 1999 og er desuden blevet velsignede med fire fantastiske børn.

Siden 1999 har jeg boet i Danmark, hvor jeg har taget en HF og læst teologi – og har siden 2009 været præst.

---

Fun fact 1: Mit mellemnavn, Tróndheim, har ingenting med den norske by Trondheim at gøre. Tróndheim betyder Trónd’s hjem. Tróndur var den vigtigste høvding på Færøerne dengang den katolske kristendom ramte øerne. Min slægt kommer tilsyneladende fra det hus, hvor Trónd’s hus oprindelig stod.

Fun fact 2: Jeg har igennem længere ting forsøgt at lære at forstå islandsk. Dansk er ikke mit modersmål, men jeg har haft det i skolen. Norsk og svensk har jeg både hørt og læst en del af. Men islandsk, som faktisk er det sprog, der ligger allertættest på færøsk, har jeg aldrig fået lært. Så i ny og næ tænder jeg for en islandsk prædiken eller tv-udsendelse, og forsøger at lytte så godt jeg kan. Jeg vil skyde på, at jeg forstår 60-80% af det, der bliver sagt. Forhåbentligvis lærer jeg helt at forstå det – og måske tale det – på et tidspunkt i fremtiden.
En anden sproglig hobby jeg har, er at lære at skrive runer.